Nr. 94488070

Solgt
Janusz Kik (1956) - End of the Day - Start of the Evening with Her (Fin de la Journée - Début de la Soirée avec Elle)
Endelige bud
€ 170
3 uger siden

Janusz Kik (1956) - End of the Day - Start of the Evening with Her (Fin de la Journée - Début de la Soirée avec Elle)

"Fin de la Journée - Début de la Soirée avec Elle" - 60 x 73 x 2 cm - Acrylique sur toile ------------------------------- Et voilà… le jour qui expire lentement, comme un souffle tiède sur une nuque frémissante. *Fin de la Journée – Début de la Soirée avec Elle*… rien que le titre sent déjà l’alcôve, la chemise à peine déboutonnée, les regards qui s’alourdissent et les corps qui se rapprochent. Janusz Kik ne peint pas un simple paysage. Il glisse une main sous la lumière, ouvre un espace où le temps fond, où les couleurs soupirent, où la mer et le ciel s'étreignent dans une lente montée du désir. Le soleil n’est plus ce roi éclatant qui règne à midi. Il est devenu amant. Moins sûr de lui, mais plus doux. Il s’étale dans le ciel comme un corps allongé sur des draps froissés, offrant ses dernières flammes à la soirée naissante. Il n’éblouit plus, il embrasse. Il lèche l’horizon avec tendresse, il s’attarde sur les courbes des bateaux comme une langue amoureuse sur une épaule découverte. Il ne veut plus régner, il veut aimer. Et puis il y a cette mer. Ce miroir liquide, cette nappe sensuelle où les couleurs viennent se baigner nues. Elles n’ont plus honte. Elles glissent, elles s’étirent, elles se fondent l’une dans l’autre comme des soupirs entre deux peaux. L’eau ne reflète pas le ciel. Elle le prolonge. Elle le caresse. Elle le transforme en quelque chose d’autre, de plus chaud, de plus souple, de plus intime. On ne sait plus où est le haut, où est le bas. On se perd, comme dans un lit trop grand, quand les jambes s’entrelacent et qu’on oublie à qui appartient cette hanche, ce souffle, cette fièvre. Les mâts dressés sont des lignes tendues comme des nerfs. Ils ne bougent pas, mais ils frémissent. Ils attendent. Ils savent que la nuit arrive, mais pas une nuit noire. Une nuit chaude, pleine de promesses, de murmures, de secrets. Une nuit où l’on ne dort pas, ou alors dans les bras de l’autre. Ces mâts, ce sont des attentes, des désirs pointés vers un ciel qui fond. Ce sont des invitations à grimper, à hisser des draps pour mieux se cacher dessous. Et elle, elle est là. On ne la voit pas, mais on la devine dans chaque couleur. Elle est le bleu doux qui traîne à gauche, encore un peu timide. Elle est le jaune coquin qui s’allume au centre, entre les oranges moites. Elle est le rouge profond, presque bordeaux, qui tremble dans l’eau, comme une envie qu’on ne dit pas tout de suite. Elle est cette impression de chaleur sur ta peau alors que tu es seul devant le tableau. Mais pas si seul que ça. Car elle, elle t’accompagne. Elle vient. Elle ne parle pas fort. Elle dit des choses simples. Qu’elle a pensé à toi. Qu’elle s’est maquillée juste pour ce moment. Qu’elle aime ton odeur de fin de journée, ce mélange de fatigue et de peau. Elle s’approche. Elle s’assied à côté. Elle ne fait rien. Et pourtant tout s’enflamme. Tu sens que cette soirée ne sera pas comme les autres. Pas une conquête. Une reconquête peut-être. Ou une offrande. Ou juste un abandon. Le tableau est silence. Mais un silence plein de musique. Une musique qu’on entend à peine. Comme celle qu’on met en fond quand on ne veut pas distraire les mains qui se cherchent. Ce n’est pas un vacarme de couleurs, c’est une montée. Comme un zeste de vin sur les lèvres. Comme un bouton défait d’un chemisier. Comme le premier mot murmuré à l’oreille quand la lumière baisse. Et puis il y a ce bleu… ce bleu au sommet du ciel. Il reste là, pudique, à distance. Il regarde tout, mais ne juge pas. C’est l’œil du tableau. Le tien peut-être. Celui qui se souvient. Ou celui qui rêve. Il sera encore là demain matin, quand tout aura glissé, quand les voiles auront été repliées, quand les reflets se seront tus. Mais pour l’instant, elle est là. Avec toi. Dans cette fin de jour qui s’étire. Dans ce tableau qui ne veut pas finir. Dans cette chaleur lente, caressante, qui n’est plus la lumière du monde mais celle d’une peau qui attend. Alors regarde encore un peu. Pose la main sur le cadre. Ferme les yeux si tu veux. Elle vient de poser la sienne sur ta cuisse. Tu sens ? Ce n’est pas une peinture. C’est un rendez-vous. Le premier ou le dernier. Mais sûrement pas l’unique. ------------------------------- Janusz Kik est né en 1956 à Chorzow, Pologne. Il travaille de façon créative depuis trente ans en Pologne, en Allemagne et maintenant en France. ll a étudié à l'Académie des Beaux-Arts de Katowice. Ses œuvres se trouvent dans de nombreuses collections privées à travers le monde. Son inspiration vient du monde de la mer.

Nr. 94488070

Solgt
Janusz Kik (1956) - End of the Day - Start of the Evening with Her (Fin de la Journée - Début de la Soirée avec Elle)

Janusz Kik (1956) - End of the Day - Start of the Evening with Her (Fin de la Journée - Début de la Soirée avec Elle)

"Dagens slutning - Aftens begyndelse med hende" - 60 x 73 x 2 cm - Akryl på lærred
-------------------------------
Og voilà... dagen der langsomt udløber, som en varm ånde på en dirrende nakke. *Slut på dagen – begyndelsen på aftenen med hende*... kun titlen lugter allerede af alkove, skjorten næppe knaplåst, blikkene der tynges og kroppe der nærmer sig. Janusz Kik maler ikke blot et simpelt landskab. Han glider en hånd under lyset, åbner et rum hvor tiden smelter, hvor farverne sukker, hvor havet og himlen omfavner hinanden i en langsom stigning af begær.

Solen er ikke længere denne strålende konge, der hersker ved middagstid. Han er blevet en elsker. Mindre sikker på sig selv, men mere blid. Han udfolder sig på himlen som en krop, der ligger på krøllede lagner, og tilbyder sine sidste flammer til den gryde aften. Han blænder ikke længere, han kysser. Han slikker horisonten med ømhed, han dvæler ved kurverne på bådene som en kærlig tunge på en blotlagt skulder. Han vil ikke længere herske, han vil elske.

Og så er der dette hav. Denne flydende spejl, denne sensuelle belægning, hvor farverne kommer til at bade nøgne. De har ikke længere skam. De glider, de strækker sig, de smelter sammen som suk mellem to hud. Vandet reflekterer ikke himlen. Det forlænger den. Det kærtegner den. Det forvandler den til noget andet, varmere, mere fleksibelt, mere intimt. Man ved ikke længere, hvor op er, hvor ned er. Man går tabt, som i en alt for stor seng, når benene snor sig sammen, og man glemmer, hvem der ejer denne hofte, denne vejrtrækning, denne feber.

De rejste master er strækninger som nerver. De bevæger sig ikke, men de dirrer. De venter. De ved, at natten kommer, men ikke en sort nat. En varm nat, fuld af løfter, hvisken, hemmeligheder. En nat, hvor man ikke sover, eller i det mindste i den andens arme. Disse master er forventninger, ønsker rettet mod en himmel, der smelter. De er invitationer til at bestige, til at hæve lagner for bedre at gemme sig nedenunder.

Og hende, hun er her. Man kan ikke se hende, men man fornemmer hende i hver farve. Hun er den bløde blå, der hænger til venstre, stadig lidt genert. Hun er den frække gule, der lyser op i midten, mellem de fugtige orange. Hun er den dybe røde, næsten bordeaux, der dirrer i vandet, som en trang man ikke siger med det samme. Hun er den varme fornemmelse på din hud, mens du står alene foran maleriet. Men ikke så alene endda. For hende, hun følger dig. Hun kommer.

Hun taler ikke højt. Hun siger enkle ting. At hun har tænkt på dig. At hun har lagt makeup bare til dette øjeblik. At hun elsker din duft fra dagens afslutning, denne blanding af træthed og hud. Hun nærmer sig. Hun sætter sig ved siden af. Hun gør ingenting. Og alligevel brænder alt. Du føler, at denne aften ikke vil være som de andre. Ikke en erobring. Måske en generobring. Eller et tilbud. Eller bare en opgivelse.

Maleriet er stille. Men en stilhed fyldt med musik. En musik man knap kan høre. Som den man sætter i baggrunden, når man ikke vil distrahere hænderne, der søger. Det er ikke et larm af farver, det er en opstigning. Som en skive vin på læberne. Som en knap der er sprunget på en bluse. Som det første ord hvisket i øret, når lyset dæmpes.

Og så er der den blå ... den blå på toppen af himlen. Den ligger der, beskeden, på afstand. Den ser alt, men dømmer ikke. Det er maleriets øje. Måske dit. Den, der husker. Eller den, der drømmer. Den vil være der igen i morgen tidlig, når alt er glemt, når sejlene er blevet foldet, når refleksionerne er blevet tavse.

Men for nu er hun her. Med dig. I denne strækende daggry. I dette billede som ikke vil ende. I denne langsomme, kærkomme varme, som ikke længere er verdens lys, men lyset fra en hud, der venter.

Så kig lidt mere. Læg hånden på rammen. Luk øjnene, hvis du vil. Hun har lige lagt sin hånd på dit lår. Kan du føle det? Det er ikke et maleri. Det er en date. Den første eller den sidste. Men bestemt ikke den eneste.
-------------------------------
Janusz Kik blev født i 1956 i Chorzow, Polen.
Han har arbejdet kreativt i tredive år i Polen, Tyskland og nu Frankrig.
Han studerede på Kunstakademiet i Katowice.
Hans værker kan findes i mange private samlinger rundt om i verden.
Hans inspiration kommer fra havets verden.

Du vil måske også kunne lide

Indstil en søgealarm
Indstil en søgealarm for at få besked, når nye matches er tilgængelige.

Denne genstand blev vist i

                                        
                                                                                                    
                    
                                        
                                                                                                    
                    
                                        
                                                                                                    
                    
                                        
                                                                                                    
                    

Sådan køber du hos Catawiki

Få mere at vide om vores Køberbeskyttelse

      1. Opdag noget særligt

      Gennemse tusindvis af specielle genstande udvalgt af eksperter. Se fotos, detaljer og estimeret værdi af hver specielle genstand. 

      2. Afgiv det højeste bud

      Find noget, du er vild med, og afgiv det højeste bud. Du kan følge auktionen til dørs eller lade vores system byde for dig. Alt, du skal gøre, er at indstille et bud på det maksimale beløb, du vil betale. 

      3. Foretag en sikker betaling

      Betal for din specielle genstand, så opbevarer vi din betaling i sikkerhed, indtil den ankommer i god behold. Vi bruger et betroet betalingssystem til håndtering af alle transaktioner. 

Har du noget lignende at sælge?

Uanset om du er nybegynder på onlineauktioner eller sælger professionelt, kan vi hjælpe dig med at tjene mere på dine specielle genstande.

Sælg din genstand